Er du sprunget direkte til artiklen med smutvejen, har du måske styr på det meste og er klar på noget mere. Eller også er du utålmodig og vil gerne hurtigere igennem startfasen. Så er smutvejen til succes noget for dig.
Har du fulgt med i webshop-guiden hele vejen, kan du stå med et projekt nu, som enten skal vækste eller dø. Er du interesseret i at udnytte din webshops fulde potentiale for vækst, kan du med fordel hoppe til forrige artikel, hvor du får indblik i 3 vigtige veje til vækst. Er du hooked på smutvejen til succes, så læs med her.
Indhold
Køb eller sælg i rette tid
Du kan altid sælge en webshop. Vi hører ofte om folk, der mister energien i et projekt og lukker en webshop ned. Det er super ærgerligt, for du kan altid sælge en shop og få noget kapital at gå videre med.
Omvendt kan du også købe en eksisterende shop med omsætning og dermed tage en smutvej på tidslinjen.
Fordele ved at købe en etableret webshop
Når du køber en etableret webshop, får du en del arbejde med i prisen. På den måde kan du hoppe flere skridt foran fra dag et. Det meste af opstartsarbejdet kan du overtage og arbejde videre ud fra. Der er valgt navn, domæne, logo og webshopsystem. Ofte er der også indkøbt varelager og indgået leverandøraftaler. Mange har opbygget marketingkanaler og har begyndt optimering af shoppen, når de sælger.
Men der er også ofte et uudnyttet potentiale i de webshops, der er til salg. Så finder du en webshop i opdrift eller med potentiale, som du kan se dig selv føre videre, så slå til. Køb konkurrenten, når han giver op. Eller find det bedste match på saxis.dk, hvor du både kan købe og sælge virksomheder og webshops.
Køber du en fungerende webshop, kan du få en god placering på Google med i købet og bygge videre på tidligere kunders anbefalinger. Det kan også være webshoppen har 10.000 følgere på Instagram og den vej giver dig noget, som du har svært ved selv at opnå indenfor kort tid. Ved at overtage en shop kan du altså få forskellige aktiver med i købet, og du springer dermed foran i opstartsprocessen. Formår du at vinde og fastholde de eksisterende kunder, kan du endda opleve, at de begynder at tiltrække nye kunder for dig.
Vær dog opmærksom på, at du overtager virksomhedens forpligtelser såvel som rettigheder. Gør dig selv en tjeneste og se virksomheden efter i sømmene, før du skriver under.
Sælg og kom videre
Står du i den modsatte situation, hvor du fx får fuldtidsjob eller lortet begynder at brænde, så sælg din shop i rette tid. Det er aldrig en god idé at lukke en shop. Men du skal vide, hvornår det er tid til at sælge. Du får mest for forretningen, så længe der er omsætning og glade kunder.
Hvis du vil sælge din shop, så sørg for at starte ud med en skarp pris. Omsætning og overskud i forretningen er selvfølgelig en fordel og et aktivt varelager har også værdi, når prisen skal fastsættes, men køber og sælger opfatter ofte værdien forskelligt, så der er ingen fast model for prissætning her. Den rigtige pris ligger der, hvor begge parter kan være med.
Vil du lykkes med et salg, skal du altså gøre dig klart, hvor din smertegrænse er. Hvad er det mindste beløb, du vil sælge til, hvor du stadig vil være glad for salget? Vær realistisk og sæt ikke salgsprisen for højt.
Saxis.dk er stedet for både køb og salg af webshops. Vi har prøvet flere forskellige salgsplatforme, men bliver ved med at vende tilbage til Saxis. Vores erfaring er, at Saxis har flere seriøse brugere – også til de større investeringer.
For at skille dig ud på Saxis, skal du lave et godt pitch i din annonce – og så skal du tage dialogen med potentielle købere seriøst. Det er der mange, der ikke gør. Find tålmodigheden frem og svar på alle henvendelser. Brug den tid, det tager og send gerne så meget data som muligt, så køberen får et grundigt overblik over de aktiver, du sælger.
Bliv klar til fremtiden
Som digital forretningsmand er du aldrig helt i mål. E-handel er et never ending game. Næste artikel handler om, hvordan du kan sætte nye mål og sælge mere i en fremtid, der hele tiden forandrer sig.